Få inspiration til aftensmaden

Få inspiration til aftensmaden

Dette indhold er sponsoreret

Aftensmaden er for mange et af dagens vigtigste måltider, men det er også et måltid, der ofte kan være svært at fornye og få inspiration til. De fleste kender nok følelse af at stå i supermarkedet og kigge opgivende på udvalget af kød eller grøntsager uden at vide, hvad de skal lave af retter. Derfor kan man fra tid til anden have brug for at blive inspireret til at prøve noget nyt og spændende i køkkenet. I denne artikel kan du få inspiration til aftensmaden og til hvordan du finder motivationen og vejen til nye madoplevelser. 

Kast dig ud i nye opskrifter

En måde at motivere dig selv på i køkkenet kan være ved at prøve nye opskrifter eller bruge ingredienser du normal ikke tør prøve kræfter med. Om du så er typen, der følger en opskrift punkt for punkt eller typen, der freestyler en smule undervejs, så kan et par nye opskrifter inspirere på mange måder. Hvis du vil prøve en ny opskrift kan det være en god ide at overveje måltidskasser, der sparer dig turen i supermarkedet og sørger for spændende opskrifter og de friske ingredienser de indeholder. Der findes et hav af  billige måltidskasser du kan prøve, og kasserne findes i både vegetariske, familievenlige og hurtige varianter. Det er derfor kun et spørgsmål om at vælge den måltidskasse der passer dig, så du hurtigt kan kaste dig ud i de mange nye opskrifter. 

Verden rundt

Hvis du til daglig har det med at vende tilbage til den samme fantasiforladte spaghetti opskrift, en vegetarisk wok eller den klassiske pesto-pasta kan det være en god ide også at kigge ud i verden efter inspiration. Du kan for eksempel give dig selv den udfordring at lave en ret fra en ny del af verden hver dag i ugen, eller invitere venner eller familie på en kulinarisk rejse til en spændende destination. I dit køkken selvfølgelig. Verden udenfor er fyldt med spændende ingredienser, krydderier og anretninger, og det gælder om at drage inspiration fra dem. Et tip er at gå i en specialforretning, for eksempel for asiatisk mad, for at købe friske råvarer, krydderier og sauce. Disse ingredienser tilføjer nemlig det sidste touch til for eksempel en curry, wok eller pad thai.

Bæredygtig aftensmad 

En sidste inspirationskilde ligger i det bæredygtige køkken. At tænke bæredygtighed ind i din madlavning handler ikke kun om én kødfri dag om ugen. Det handler blandt andet også om at bruge de ingredienser du har til rådighed, undgå madspild, og at handle lokalt og hvad der er i sæson. Du kan for eksempel prøve at lave aftensmad kun med det du har i køleskabet, så du ikke køber mere end nødvendigt. En kartoffel, et par æg og resten af din spinat kan for eksempel blive til en lækker omelet. Det er også både nemt og hurtigt at bruge rester fra gårsdagens aftensmad, enten i en ny ret eller varmet i ovnen. Pointen er i sidste ende at være fantasifuld og tænke i andre baner så du bruger hvad du har og kombinerer ingredienser på nye spændende måder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*